Nelly og hendes hund London skal tilbringe efterårsferien hos Nellys morbror Hannibal. Men det viser sig, at Hannibal slet ikke lever det stille og rolige liv, hun troede – han er monsteragent! Snart er Nelly omgivet af vampyrer, spøgelser, varulve og Frankenstein-monstre og bliver trukket ind i et nervepirrende eventyr, hvor alt, hun troede, hun vidste, bliver sat på prøve. En sjov og let uhyggelig familiefilm baseret på Martin Widmarks populære børnebøger.