🎅 Den Store Nissebog – Julens mest hjertevarme familieeventyr!
Efter fire års succes med den elskedee julekalender om Nisse-Taars, Nisse-Line og de frække mus Valde & Vilfred, samles nu fem års fortryllende historier i én overdådig, smukt illustreret bog på 312 sider.
✨ Hvad får du?
- 120 sjove og spændende historier, perfekt til højtlæsning i december, indlæst af de dygtige skuespillere Birgitte Raaberg og Mikael Hasselflug.
- 56 sider til farvelægning med detaljerede nissetegninger, børnene selv kan sætte kulør på
- En spritny, original julenissesang af Keld Heick – en ørehænger, der vil sprede smil og julestemning.
JULEFILM
Søndag den 28. december 2025 kl. 12.00 og 14.00
Traditionen tro viser vi julefilm denne eftermiddag
mellem jul og nytår med pebernødder og
julestemning…

JULEKALENDER PÅ LYD
December måned er nissernes bedste tid på året. Og igen i år udgiver vi for femte år i træk, i samarbejde med filmklubberne i Helsingør, Køge, Næstved og Gentofte årets lydjulekalender, hvor du hver dag kan høre de muntre historier om NisseTaars og alle hans drillerier, musene Valde og Vilfred og hans dejlige veninde NisseLine, som også er fuld af spilopper. Historierne kan høres via www.nissehistorier.dk hver dag hele julemåneden.

FASTELAVN
Traditioner skal holdes i hævd. Det gør vi igen søndag den 15. februar 2026 kl. 11.00, når vi byder på skæg og løjer med tøndeslagning, godter og meget andet. Læs mere på vores hjemmeside, når tiden nærmer sig på www.hoenseringen.dk.
Tilmelding via mobilpay 4549YV – pris 30 kr. pr. hoved.

MGP 2026
Tag med til årets MGP-fest med fest og farver i Festsalen i Medborgerhuset,
Taastrup lørdag den 21. februar 2026. Det er gratis at komme ind, men vi anbefaler, at man køber en samlet XL-festpakke, bestående at popcorn, sodavand og slush ice. Alle får et flot deltagerdiplom med ”guldtryk” – plus deres eget MGP-badge. Det bliver en herlig festaften – og den røde løber er naturligvis rullet ud, de glimtende diskokugler snurrer – og de farvestrålende balloner pryder hele salen. Tilmelding via mobilepay 6400ET – husk at skrive antal børn og antal voksne i tekstfeltet f.,eks. 10 B/5 V.
Festpakken koster 50 kr. pr. hoved for både børn og voksne.

TA’ GODT IMOD ALLE
Det er ikke let at være flygtning. Nyt land, nyt sprog og ikke mindst:
Hvordan bliver man integreret i det danske samfund og bliver en del af vort foreningsliv? Kender du en flygtningefamilie eller – barn, som vi kan invitere med i filmklubben, så send en mail til info@hoenseringen.dk eller tilmeld barnet direkte via filmklubbens hjemmeside (www.hoenseringen.dk). Bestyrelsen for
Hønseringen vil gerne hjælpe bl.a. ved at give et gratis prøvemedlemskab til flygtningebørn – uanset der er tale om et ukrainsk flygtningebarn eller et barn fra nogle af de øvrige lande, hvor Danmark modtager flygtninge fra. DU kan gøre en indsats for, at vi får flere med i fællesskabet
